Ombord blev netværket introduceret til de love og regelsæt som et skib og dets besætning er underlagt og skal leve op til for at have tilladelse til at sejle – License to operate. Det er bl.a. internationale regelsæt fra IMO (INTERNATIONAL MARITIME ORGANIZATION). De internationale og nationale regelsæt stiller krav til både skibet og besætningen, også til arbejdsmiljø og sikkerhed for besætningen. Arbejdsmiljøloven gælder ikke til søs.
På et skib, der sejler under dansk flag, skal der være en sikkerhedsorganisation, når der er mere end 5 personer i besætningen. De skal ligesom virksomhederne i land arbejde med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. De skal blandt andet lave vurderinger af arbejdsmiljøforholdene, udarbejde handlingsplaner, holde sikkerhedsmøder og lave runderinger.
Den Danske arbejdsmiljølovgivning gælder ved lastning og losning, når skibet ligger ved kaj. Det er i forhold til kørsel med godset på kajområdet, herunder hejsearbejde af godset og arbejde i forbindelse med transport af godset på transportbånd eller lignende. Lastningsarbejde er godsets transport fra land til skib. Losning er godsets transport fra skib til land.
Arbejdsmiljønetværket fik en rundvisning på alle skibets områder – broen, hotel og restauration, dæk, vogndæk, kontrolrum og maskinen. Her fik deltagerne lejlighed til at møde besætningsmedlemmer, der fortalte om deres opgaver i hverdagen, og hvordan de varetog sikkerhed og arbejdsmiljø.
Deltagerne mødtes også med skibets sikkerhedsorganisation (Safety Commitee), hvor de havde en dialog om organisering, roller, ansvar og opgaver med både det fysiske arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. De drøftede også forskelle på det at være på et skib og en virksomhed i land.
Lars Gadegaard, Arbejdsmiljøleder, Coop Logistik er deltager i arbejdsmiljønetværket, og han deltog på dette anderledes netværksmøde:
Vi mennesker viser store forskelle på vores adfærd, når hjælpen ikke lige er ved hånden. Der bliver trænet og tænkt i sikkerhed i alle arbejdsgange og processer.
Citat: Lars Gadegaard, COOP
Netværket sender en stor tak for en rigtig spændende og lærerig dag til Fjord Line og Morten Kjær Tornøe, Company Security Officer.
Netværkets facilitator Kim L. Jensen, Joblife evaluerer dagen:
At komme i en helt anden verden end den man normalt er i, høre om andre vinkler på arbejdsmiljø og sikkerhed, giver rigtig meget inspiration og ideer til ændringer hjemme på ens egen virksomhed og måden at gøre tingene på.
Citat: Kim L. Jensen, netværksfacilitator, Joblife
Joblifes Arbejdsmiljønetværk for arbejdsmiljøprofessionelle, som vi har en del forskellige af, har været aktive i mange år. Arbejdsmiljønetværk Nord har deltagere fra forskellige brancher i den nordligste del af Jylland.
Formålet med arbejdsmiljønetværkene er at dele arbejdsmiljøerfaringer mellem medlemmernes forskellige virksomheder og brancher. Man får ny viden, sparring og input til ens egen virksomhed og hverdag, ideer til metoder og værktøjer. Alt til fordel for det forebyggende arbejde.
Vi mødes 4 gange om året på skift på hinandens virksomheder og har altid en rundgang, hvor vi ser virksomheden og drøfter arbejdsmiljøtiltag og udfordringer. Der er faglige indlæg og formidling af nye regler og tiltag på arbejdsmiljøområdet.
Tag fat i Kim Lundsgaard Jensen, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Haslegårdsvej 8-12
8210 Aarhus V
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5220 Odense SØ
Jupitervej 1
6000 Kolding