Arbejdspladsvurdering, APV som værktøj til godt arbejdsmiljø
APV-processen giver et godt overblik og en god baggrund for at lave prioriterede handlingsplaner, der bidrager til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.
Regler for arbejdspladsvurdering, APV
Arbejdspladsvurdering er omfattet af regler fra Arbejdstilsynet, og alle virksomheder med ansatte skal minimum hver 3. år gennemføre en APV-proces, hvor arbejdsmiljøorganisationen er omdrejningspunktet for gennemførelsen. Hvis der sker ændringer med betydning for arbejdsmiljøet, skal der gennemføres en ny proces for det område, hvor ændringer er sket.
Arbejdstilsynets regler angiver 5 elementer:
En kortlægning
En vurdering
Inddragelse af sygefraværet
En prioriteret handlingsplan
Opfølgning på handlingsplanen
Reglerne angiver, at en arbejdspladsvurdering skal omfatte alle arbejdsmiljøfaglige emner, som fx det fysiske, ergonomiske, kemiske, biologiske og psykiske arbejdsmiljø, ligesom ulykkesområdet skal være en del af den APV, der gennemføres.
Arbejdsmiljøet i alle dele af virksomheden skal indgå i vurderingen, og dermed også det arbejde, der udføres uden for virksomhedens hjemmeadresse. Det kan fx være på midlertidige og skiftende arbejdssteder og herunder arbejde på en byggeplads eller på en hjemmearbejdsplads.
Arbejdstilsynets regler kræver, at en APV skal være skriftlig, ligesom handlingsplanen skal være tilgængelig for medarbejderne og ledelsen.
Generelt er der metodefrihed til arbejdspladsvurderingen og særligt er der mange metoder, der kan benyttes i forbindelse med kortlægningen.
Kortlægning af arbejdsmiljøet kan fx ske ved:
Kvalitative metoder
Interview af grupper eller enkeltpersoner
Dialogbaseret kortlægning for grupper
Workshops
Walk and talk – metoder
Arbejdsmiljøgennemgang med interview af medarbejdere
Fotosafari
Kvantitative metoder
Spørgeskema på papir
Spørgeskema elektronisk
Til både de kvalitative og kvantitative metoder anvendes ofte et skema, enten som spørgeskema eller som tjekskema til brug i de kvalitative metoder. Det skema, der anvendes, målrettes den aktuelle branche, så det bliver så relevant som muligt.
Metoden kan være fx anerkendende, hvor der tages udgangspunkt i, hvad fungerer godt i arbejdsmiljøet, og som man gerne vil have mere af.
Joblife har stor erfaring med kortlægninger ved både de kvalitative og kvantitative metoder, ligesom vi har værktøjer og skemaer til kortlægningen til mange brancher.
Der er krav om, at en virksomheds sygefravær vurderes i forbindelse med en arbejdspladsvurdering. Det er ikke selve sygefraværet, der skal tages stilling til, men virksomheden skal vurdere, om der eventuelt er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til det samlede sygefravær. Vurderes der en sammenhæng, skal det indgå i den videre proces.
Der er i reglerne ikke krav til, hvordan virksomheden inddrager sygefraværet i processen, men mange laver disse vurderinger i MED- eller arbejdsmiljøudvalget ved brug af statistikker.
Vurdering, handlingsplan og opfølgning
Via kortlægningen i en APV fremkommer en række punkter, som skal vurderes og sættes handling på, og disse styres i en handlingsplan, hvor punkterne skal være prioriteret. Der skal være fastsat en deadline for handlingen for hvert punkt, ligesom der skal være valgt en ansvarlig for punktet.
Der er regler om opfølgning på en handling – altså om den løsning, der er igangsat, har haft den ønskede effekt på det kortlagte problem, og en handlingsplan kan med fordel have plads til at notere opfølgningsdato samt notere effekten af handlingen.
