CreceaJoblife har læger med speciale inden for Arbejds- og miljømedicin, som er i stand til at udføre diagnostiske udredninger samt kortlægning af risikofaktorer i arbejdsmiljøet med henblik på både at rådgive og forebygge arbejdsbetingede sygdomme.
Arbejds- og miljømæssige påvirkninger kan dreje sig om eksponering for kemikalier, dårligt indeklima, støv eller ergonomiske belastninger, der kan udgøre en risiko for helbredet og medføre fx lungesygdomme, eksem eller bevægeapparatslidelser. Det kan også være stressfaktorer, der medfører sygemelding, tilpasnings- eller belastningsreaktioner. Ligesom det kan være rådgivning om gravidpolitikker.
Lægerne laver også anmeldelser til Arbejdsmarkedets erhvervssikring ved mistanke om arbejdsbetinget eller arbejdsforværret sygdom.