De daglige tavlemøder starter klokken 07.00 og varer typisk ikke mere end 10 minutter – deraf navnet “7/10-møder”. Alle faggrupper er repræsenteret til møderne, hvor følgende områder er på agendaen:
Det styrker både arbejdsmiljøet, trivslen og samarbejdet på Jeudans byggepladser at starte dagen med 7/10-møderne, fordi der skabes et fælles fodslag. Tavlemøderne forbedrer også videndelingen på tværs af Jeudans organisation, fagområder og byggepladser, og sidst – men ikke mindst – fremmer det arbejdskulturen i Jeudan.
Dennis Patrick Lund, der er teknisk direktør i Jeudan, er meget begejstret for implementeringen af de daglige tavlemøder:
”Udover sikkerhed og arbejdsmiljø har vi en klar oplevelse af, at vores effektivitet på tværs af faggrupperne er stigende på de sager, der anvender 7/10-konceptet. Hyppigere dialog giver åbenlyse samarbejdsfordele, hvilket blandt andet resulterer i tættere koordinering på tværs af fagene, når det fx kommer til materiale- og materielle leverancer, afhentninger og leje,” fortæller han.
7/10-konceptet er en videreudvikling af Toolbox-tilgangen, der er kendt på flere byggepladser. Kim Lundsgaard Jensen, der er fagchef for Safety i Joblife, har hjulpet Jeudan med at facilitere de to workshops:
“Vi har kørt en proces igennem, hvor vi har fået tilrettet konceptet og skræddersyet det, så det er blevet en Jeudan-model. De har selv været med til at udvikle det, og de tog ejerskab over det fra starten af. Det var tydeligt at mærke deres motivation og engagement, og det har bare været en rigtig god og konstruktiv proces,” fortæller Kim.
Deltagerne ved de 2 workshops var ledende medarbejdere fra faggrupperne: tømrer, murer, maler, EL og VVS. Workshops blev gennemført med vekslende oplæg, drøftelser og gruppearbejder, og formålet med de to workshops var:
Efter første workshop blev der gennemført et pilotprojekt på fem udvalgte Jeudan byggepladser over ca. tre uger. Her blev det udviklede set-up afprøvet og erfaringer indsamlet:
”Kort inde i vores testfase af 7/10 konceptet blev vi klar over, hvor stor værdi dette redskab kan give os. Dialog og samarbejde på projekterne trives med det daglige morgenmøde, hvor alle medarbejdere på byggepladsen deltager. Vi får drøftet sikkerhed og arbejdsmiljø på en helt ny måde med inddragelse af den enkelte håndværker,” fortæller Dennis Patrick Lund.
På workshopdag to efter testfasen blev det drøftet, hvad der i løbet af pilotprojektet havde fungeret godt på 7/10-tavlemøderne og hvad der manglede eller skulle forberedes. I løbet af workshoppen blev selve tavlen, set-up og proceduren for 7/10-tavlemøderne tilrettet.
Efter yderligere afprøvning på de fem Jeudan-byggepladser er tavlen nu tilrettet, så indretning og proces afspejler Jeudans virkelighed på byggepladsen. Tavlemøderne har været så stor en succes, at mødet nu er udvidet til også at inkludere samarbejdspartnere på byggepladserne:
“Vi har sidenhen besluttet at udvide deltagerne til 7/10-mødet til også at omfatte underentreprenører på pladsen, da vi i høj grad har gavn af en tættere kommunikation med fx nedrivnings- og borefolk,” fortæller den tekniske direktør.
Han bemærker afslutningsvist:
”Vores kundefokus er blevet skærpet hos vores håndværkere efter vi indførte 7/10-møderne. Vi bruger dem til at drøfte og koordinere særlige kundehensyn såsom støjtider og særaftaler, men også deadlines for projektets delelementer.”
Tag fat i Kim, som brænder for at fortælle mere om asbestautorisation
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Haslegårdsvej 8-12
8210 Aarhus V
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5220 Odense SØ
Jupitervej 1
6000 Kolding