uddannelser
Asbestinstruktion
Fra og med denne dato skal medarbejdere faktisk også have samme uddannelse, selvom de kun udfører kortvarig nedrivning af indvendigt asbestholdigt materiale, som ikke er autorisationskrævende. Dette skærpede uddannelseskrav betyder altså, at der også er krav om den 4-dages AMU-uddannelse ved nedrivning af enkelte fliser fastgjort med asbestholdigt fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering.
Skal dine medarbejdere klædes på, så de ved, hvad de må?
Så kan vores asbestinstruktion være en mulighed!
For selvom din virksomhed ikke er blevet asbestautoriseret, og I dermed ikke udfører autorisationspligtigt arbejde, så er det vigtigt, at dine medarbejdere ved, hvad de må og ikke må.
For selv ved asbestarbejde med lav støvpåvirkning og arbejde med risiko for udsættelse for asbeststøv er der både krav om et ”særligt oplærings- og instruktionsforløb” (jf. §32) og ”oplæring og instruktion” (jf. §31). Sidstnævnte kan arbejdsgiver selv stå for og det skal navnlig ske i forbindelse med ansættelse, forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver, indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og indførelse af ny teknologi – og skal om nødvendigt gentages jævnligt.
Forebyg arbejdsmiljøproblemerne ved asbestarbejde og kend lovgivningens krav
Få opdateret viden om sundhedsfarer, risici, værnemidler m.m. ift. asbest, så din virksomhed lever op til lovgivningens krav om instruktion.
Kurset er for alle – både dem, som arbejder med asbest, men også dem som i kraft af deres arbejde er i risiko for udsættelse for asbeststøv.
Kurset appellerer særligt til:
Håndværkere, der arbejder i et område på en byggeplads, hvor der kan forekomme asbeststøv.
Håndværkere, som er beskæftiget i virksomhed som ikke er asbestautoriseret.
Medarbejdere, som arbejder med at trække nye elkabler eller rør i ældre kældre eller loftsrum.
Viceværter.
Undervisningen kan tilrettelægges med afsæt i din virksomheds ønsker og behov samt evt. cases fra jeres hverdag.