Hjemmearbejde udgør en stor del af mange danskeres hverdag, da det giver god mening for medarbejdere og arbejdspladser og/eller er blevet aktuelt pga. forebyggelse af smitterisiko i forbindelse med Corona.
Mange nyder godt af den øgede fleksibilitet og muligheden for at arbejde hjemmefra, men risikoen for at få ondt i nakke, skuldre og ryg kan være høj, hvis ikke der sættes fokus på at indrette hjemmearbejdspladsen hensigtsmæssigt.
Individuel ergonomisk gennemgang
Joblife tilbyder individuelle ergonomiske gennemgange af medarbejderes hjemmearbejdsplads, hvor vi tager udgangspunkt i de møbler og det IT-udstyr, som medarbejderen har derhjemme, hvad enten arbejdet foregår ved et spisebord, skrivebord eller andet.
Den individuelle gennemgang af din medarbejders hjemmearbejdsplads kan foregå via FaceTime, Skype eller Teams på mobiltelefonen. En gennemgang tager ca. ½ time.
En erfaren konsulent (fysioterapeut eller arbejdsfysiolog) ringer medarbejderen op og vurderer arbejdspladsen via video. Konsulenten bistår med at indrette den ansattes hjemmearbejdsplads ergonomisk hensigtsmæssigt og vejleder og rådgiver om arbejdsstillinger, øvelser, pauser m.m. ud fra de behov den enkelte medarbejder har, som fx kan være musegener, ondt i nakken, spændinger i arme eller andet.
Hvis der er behov for en opfølgende samtale med konsulenten, eller det vurderes hensigtsmæssigt, kan medarbejderen desuden få et personligt træningsprogram med enkle øvelser til at forebygge fysiske gener.
Hvad indeholder en ergonomisk gennemgang af en hjemmearbejdsplads?
I løbet af gennemgangen vil konsulenten sætte fokus på flg.:
Eventuelle gener hos medarbejderen
Den fysiske indretning (bord, stol, skærm, tastatur, mus)
Belysning og synsergonomi
Bevægelse i løbet af dagen – aktive pauser
Forebyggende øvelser tilpasset til medarbejderen
Der vil under gennemgangen være tid til spørgsmål og dialog om helt specifikke udfordringer, som medarbejderen oplever i forbindelse med indretning af hjemmearbejdspladsen.
Hvad er effekten?
Den ergonomiske gennemgang af medarbejderens hjemmearbejdsplads sikrer, at medarbejderen sidder mest hensigtsmæssigt, hvorved gener fra nakke, skuldre, ryg, arme og hænder forebygges. Medarbejderen får viden om følgerne af stillesiddende arbejde og får redskaber til at forebygge disse – med særligt fokus på den enkelte medarbejder.
Gjensidige Forsikring har haft stor glæde og effekt af individuelle virtuelle gennemgange af hjemmearbejdspladser. Læs om deres erfaringer med online gennemang af deres hjemmearbejdspladser.
Sådan indrettes hjemmearbejdspladsen ergonomisk korrekt
Når det kommer til indretning af din hjemmearbejdsplads, er det vigtigt, at der er helt styr på ergonomien, så du undgår gener og eventuelle smerter i forbindelse med dit daglige arbejde foran skærmen.
Du kan her blive klogere på indretningen af den rette hjemmearbejdsplads. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt arbejder hjemmefra, så du opnår bedst mulig psykisk og fysisk trivsel. Læs eventuelt vores uddybende artikel om det gode hjemmearbejde.
Arbejdsstillingen
Ved indretning af din hjemmearbejdsplads, er det særligt vigtigt at have fokus på en ergonomisk sidestilling, hvis du skal arbejde i mere end to timer om dagen. Derfor kan det godt betale sig at anskaffe sig en god stol og/eller et hæve-/sænke-skrivebord.
Har du ingen af delene i hjemmet, kan du formentlig få lov til at låne din kontorstol fra kontoret og sætte dig ved dit spisebord derhjemme. Det er vigtigt, at dine fødder kan nå gulvet, da det ellers kan reducere blodtilførslen til benene og dermed give dårlig blodcirkulation.
Kan du ikke nå gulvet med dine fødder, kan du som alternativ benytte en kasse at sætte dine fødder på, når du sidder ved din hjemmearbejdsplads.
Desuden bør forskellen i højden mellem bord og stol ikke være hverken for lille eller for stor. For lidt plads vil give en sammenklemt og foroverbøjet arbejdsstilling, som er dårlig ergonomisk for lænden (nederste del af ryggen).
Er højdeforskellen for stor kan du risikere at få ondt i arme, skuldre og/eller ryg, da dine arme ikke vil kunne ligge aflastende på bordfladen. Derudover er det essentiel at have en stor nok bordoverflade til, at både computerskærm og -tastatur kan stå der, samt eventuelle andre materialer, som du bruger i dit daglige arbejde.
Lyset har betydning
Placeringen af din hjemmearbejdsplads i forhold til vindue og lys er ikke uvæsentlig. Sidder du et sted, hvor solen skinner dig ind i ansigtet, eller hvor solens stråler reflekteres ind i din skærm, bør du finde et andet sted at placere dig.
Direkte sollys kan i længden give hovedpine, da du vil knibe øjnene sammen, og for lyse omgivelser kan ligeledes udløse spændinger over øjnene, som også vil resultere i hovedpine hos langt de fleste.
Overvej derfor lyset, når du indretter din hjemmearbejdsplads, så du undgår gener som disse, og så du får mest muligt ud af din arbejdstid.
Pauser fra hjemmearbejdspladsen
Selvom du har fået indrettet dig en god hjemmearbejdsplads, hvor du kan sidde hele dagen, er det alligevel afgørende for din krop og din hjerne, at du tager nogle pauser – både fra skærmen og fra din arbejdsstilling.
Gå lidt rundt, tag en gåtur i området, eller få noget luft i haven, så du får bevæget kroppen, og får frisk luft til hovedet. Dette er nødvendigt, hvis du vil holde fokus og undgå smerter i eksempelvis nakke, ryg og skuldre samt holde fokus og koncentration mentalt.
Hvem er Joblife?
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Landsdækkende, autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor alle fagområder med fokus på at opnå resultater.
Vi er en landsdækkende
Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og Allerød, hvorfra vi rådgiver virksomheder.
Samarbejdspartner
Ud fra den enkelte virksomheds behov og strategier bidrager vi med målrettede løsninger, der kan implementeres og forankres.
Mere end 40 års erfaringer
Rådgivningen bygger på ekspertviden i at skabe sikre og sunde arbejdspladser, som kan bidrage til et bedre og længere liv.