Der findes naturlige-, industrielle- og teknisk fremstillede nanopartikler, hvoraf de første to også kaldes “ultrafine” partikler, og den sidste defineres under nanopartikler. Der findes i denne sammenhæng en opdeling af partikler i både grove, fine og ultrafine partikler og materialer, hvor de ultrafine defineres som de farlige partikler at indånde.
Disse partikler benyttes og indgår ofte i forbindelse med andre produkter, såsom maling, plast, cement, kosmetik og elektronik. Da dette materiale, nanopartikler, er af minimal størrelse, bruges det ofte i pulverform – også kaldet frie partikler.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse partikler og materialer i nanostørrelse, da de kan være skadelige, uden man opdager, at de er til stede. De optages gennem luftveje, og de kan derfor være skadelige, når ansatte trækker vejret.
Partikler tilbageholdes i kroppen, hvilket gør dem særligt farlige at optage. De ultrafine nanopartikler ophober sig i bunden af lungerne, efter de, gennem luft og ilt, er blevet transporteret ned i alveolerne.
De er derfor skadelige for kroppen, både grundet selve tilstedeværelsen, men også på grund af det forsvar, kroppen udøver. Kroppen kan selv fjerne nogle former for nanopartikler, og nogle opløses selv, men de resterende, som ophobes, kan skade i form af DNA-skader og påvirkning på lungeceller, som i værste tilfælde øger risiko for kræft og hjertekarsygdomme.
Tilbage i 2012 blev netop dieselpartikler fra udstødning af køretøjer klassificeret som kræftfremkaldende nanopartikler for mennesker af IARC (Det Internationale Agentur for Kræftforskning).
Det er dog blot nogle af de ultrafine partikler, som defineres som sundhedsfarlige i denne tilstand. Dog opstår denne form for partikler i mange forskellige arbejdsprocesser, hvorfor det er væsentligt at kende til disse og deres påvirkning på kroppen.
Undgå derfor, eller minimer, brugen af kemiske stoffer med sundsfarlige nanopartikler.
Ønsker du yderligere information om nanopartikler- og materialer, kan du på Arbejdstilsynet læse mere.
Bliv opdateret med nyheder
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Haslegårdsvej 8-12
8210 Aarhus V
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5220 Odense SØ
Jupitervej 1
6000 Kolding