Smerter, især kroniske smerter, kan have en betydelig indvirkning på arbejdsevnen og produktiviteten. Kroniske smerter kan føre til øget sygefravær, nedsat arbejdsevne og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dette kan medføre betydelige direkte og indirekte økonomiske omkostninger for både den enkelte, arbejdsgiveren og samfundet som helhed.
I en undersøgelse fra 2019 blev det estimeret, at kroniske smerter årligt resulterer i et produktivitetstab på 8,1 milliarder danske kroner i Danmark. Dette tal inkluderer både direkte omkostninger såsom sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt indirekte omkostninger såsom nedsat arbejdsevne og arbejdsrelaterede ulykker.
Mange vil måske konkludere, at vi bør fokusere endnu mere på ergonomiske og fysiske arbejdsforhold, hvilket blev fremhævet i medierne som Breaking News i slutningen af marts 2023.
Stress og smerter
Men har de fysiske og ergonomiske arbejdsforhold nogensinde været bedre, end de er nu for den danske arbejdsstyrke?
De færreste ved, at stress og mistrivsel ikke kun påvirker vores mentale velbefindende, men kan også føre til øget smerte.
Der er flere årsager til dette baseret på samspillet mellem psykologisk stress, smerteopfattelse og adfærd i forbindelse med stress og sygdomstilstande. Disse fænomener er forbundet i et komplekst netværk af biopsykosociale faktorer, der påvirker en persons smerteoplevelse og generelle trivsel på følgende måder:
- Psykologisk stress og smerteopfattelse: Langvarig stress kan påvirke smerteopfattelsen ved at øge følsomheden over for smerte også kendt som hyperalgesi. Langvarig stress kan også føre til dysregulering af stresssystemet, hvilket i sig selv kan forværre kroniske smertetilstande.
- Langvarig stress og reduceret inflammatorisk respons: Langvarig stress undertrykker den inflammatoriske respons og mindsker vores evne til at håndtere inflammation i kroppen, hvilket kan føre til øget inflammation og øget sandsynlighed for smerteoplevelse.
- Psykologisk stress og undgåelsesadfærd: Stress kan også føre til ubevidste ændringer i adfærd, hvor man er mere tilbøjelig til at undgå aktiviteter, som man “tror” kan forårsage smerte eller forværre eksisterende smertetilstande. Denne undgåelsesadfærd kan føre til en cyklus af yderligere smerte, frygt og inaktivitet, der kan opretholde kroniske smerter.
- Smerteopfattelse og skåneadfærd: Når en person oplever smerte kan det påvirke deres adfærd og begrænse deres almindelige fysiske udfoldelse for at undgå yderligere smerte eller potentielle skader. Mens dette kan være hensigtsmæssig på kort sigt, kan langvarig skåneadfærd føre til fysisk inaktivitet og svækkelse og faldende funktionsevne, hvilket potentielt kan forværre smerten på lang sigt.
- Sygdomsadfærd: Sygdomsadfærd henviser til en række tilpasningsreaktioner, der opstår under sygdom, infektion eller langvarig stress. Symptomerne kan omfatte træthed, nedsat appetit, social tilbagetrækning og øget smerteoplevelse. Disse former for adfærd hjælper med at bevare vores energi og fremme heling, fordi vi er sengeliggende. Men i forbindelse med kroniske smerter eller langvarig stress kan sygdomsadfærd være uhensigtsmæssig og bidrage til opretholdelse af smerte og mistrivsel.
Strategisk sundhed og sundhedsfremmende miljøer
For at imødekomme denne udfordring er det nødvendigt at arbejde på at reducere stress og fremme trivsel på arbejdspladsen samtidig med, at vi fortsætter med at fokusere på de fysiske og ergonomiske arbejdsforhold.
Dette bør ske inden for rammerne af strategiske og omfattende sundhedsinitiativer, der sigter mod at etablere reelle sundhedsfremmende miljøer på danske arbejdspladser.
Strategiske sundhedsinitiativer og sundhedsfremmende miljøer på arbejdspladsen fokuserer på at fremme helbred og trivsel for medarbejdere og reducere arbejdsrelaterede belastninger og ulykker. Disse initiativer anvender en systematisk, langsigtet og integreret tilgang til at forbedre arbejdspladsens sundhed og sikkerhed. Strategiske sundhedsinitiativer og sundhedsfremmende miljøer på arbejdsmarkedet er kendetegnet ved:
- Ledelsesengagement: Ledelsen spiller en central rolle i at skabe og opretholde en sund arbejdskultur. Ledelsen bør prioritere og investere i medarbejdernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
- Medarbejderinvolvering: Aktiv deltagelse og engagement fra medarbejderne er afgørende for at udvikle og implementere effektive sundhedsinitiativer. Medarbejderne skal have mulighed for at bidrage med deres perspektiver og deltage i beslutningsprocessen.
- Helhedsorienteret tilgang: Strategiske sundhedsinitiativer bør have en helhedsorienteret tilgang, der inkluderer både fysiske og psykosociale faktorer samt arbejdsrelaterede og personlige sundhedsaspekter.
- Forebyggelse og tidlig intervention: Initiativerne skal fokusere på at identificere og håndtere risikofaktorer og arbejdsforhold, der kan føre til sygdom eller skade, før de eskalerer. Tidlig intervention kan reducere sygefravær og hjælpe medarbejdere med at vende tilbage til arbejdet hurtigere.
- Evaluering og løbende forbedring: Strategiske sundhedsinitiativer kræver løbende overvågning og evaluering for at vurdere effektiviteten af initiativerne og foretage justeringer efter behov. Feedback fra medarbejdere og ledelse er vigtig for at identificere områder, der kan forbedres, og opretholde en sund arbejdskultur.
- Samarbejde og partnerskaber: Effektive sundhedsinitiativer kræver samarbejde mellem forskellige interessenter, såsom ledelsen, medarbejdere, fagforeninger, arbejdsmiljørepræsentanter, sundhedsfagfolk og myndigheder.
- Kapacitetsopbygning og uddannelse: Uddannelse og træning af ledere og medarbejdere inden for sundheds- og sikkerhedsrelaterede emner er afgørende for at skabe en arbejdsplads, der værdsætter og fremmer sundhed og trivsel.
- Kommunikation og formidling: For at opnå en sund arbejdskultur er det vigtigt med klar og åben kommunikation om sundheds- og sikkerhedsinitiativer, politikker og procedurer samt formidling af information om ressourcer og støtte.
For virksomheder, der formår at implementere strategisk sundhed, vil det ofte være en god investering med betydelige afkast, der afspejler reducerede omkostninger til håndtering af sygdom og arbejdsulykker, forbedret rekruttering og fastholdelse, et bedre omdømme i det omkringliggende samfund, øget produktivitet og faldende forsikringspræmier – for blot at nævne nogle af de mest bemærkelsesværdige fordele.
Barrierer for strategisk sundhed
Hvorfor er strategisk sundhed ikke mere udbredt, når der er så mange åbenlyse fordele ved det? Der er flere kulturelle faktorer på det danske arbejdsmarked, der kan gøre det svært at implementere strategisk sundhed. Disse omfatter:
- Prioritering af produktion frem for sundhed: Hvis arbejdsgivere og medarbejdere prioriterer arbejdsopgaven højere end sundhed og trivsel kan det være svært at implementere sundhedsfremmende initiativer. En kultur, der vægter arbejde over sundhed, kan føre til manglende motivation hos medarbejdere og ledere til at deltage i sundhedsprogrammer.
- Manglende fokus på forebyggelse: I visse kulturer fx den danske er der en tendens til at fokusere mere på behandling af sundhedsproblemer end på forebyggelse og sundhedsfremme. Dette kan gøre det svært at retfærdiggøre investeringer i strategiske sundhedsinitiativer og skabe modstand mod sådanne initiativer.
- Sociale miljø og normer: Hvis det sociale miljø og de normer, der findes på arbejdspladsen, ikke understøtter sundhedsfremmende adfærd, kan det være svært at opnå succes med strategiske sundhedsinitiativer. Hvis det fx er almindeligt med usunde frokostpauser eller rygning i arbejdstiden, kan det være svært at ændre adfærd og skabe en sundere arbejdspladskultur. Mange mener også, at sundhed er en privat sag, og at arbejdspladsen ikke bør blande sig i sådanne spørgsmål.
- Individuelle præferencer og vaner: Medarbejdere har forskellige præferencer og vaner, der påvirker deres holdning til sundhedsfremme. Det kan være svært at finde en “one-size-fits-all” tilgang til sundhedsfremme og kræver skræddersyede strategier, der imødekommer individuelle behov og interesser.
- Manglende opbakning fra ledelsen: Succesfuld implementering af strategiske sundhedsinitiativer kræver opbakning fra ledelsen. Hvis ledelsen ikke ser værdien af sundhedsfremme eller ikke er villig til at investere tid og ressourcer i sådanne initiativer, kan det være svært at gennemføre effektive sundhedsprogrammer.
For at overvinde disse kulturelle barrierer er det vigtigt at involvere både ledelsen og medarbejderne i planlægning og implementering af sundhedsfremmende initiativer. Det er også essentielt at skabe bevidsthed om fordelene ved sundhedsfremme, både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed.