POWERBREAK er et elastikbaseret træningsprogram, der er designet til at bekæmpe gener ved stillesiddende eller ensformigt arbejde. Hver dag i ugen har I adgang til en video med 5 øvelser af 1 minuts varighed, der guider jer gennem simple, men effektive bevægelser. Forskning viser, at elastiktræning mindsker spændingshovedpine og muskelsmerter, så sygefravær kan reduceres og trivslen øges. Programmet kan lægges i kalenderen, så I får automatiske påmindelser om dem. På den måde bliver motionen en del af hverdagen. I kan også vælge at uddanne en træningsansvarlig eller få en fast konsulent til at bakke indsatsen op og sikre fastholdelse over tid.