Substitution handler om at erstatte farlige kemikalier med mindre skadelige eller ufarlige alternativer. Ifølge lovkrav skal I løbende undersøge, om I kan finde nye stoffer eller ændre arbejdsmetoder, så udsættelsen for sygdomsfremkaldende stoffer reduceres. En veludført substitutionsproces mindsker risikoen for arbejdsbetingede lidelser, øger sikkerheden og sundheden og bidrager til en arbejdsplads med kun den nødvendige kemi. Ved at analysere jeres nuværende brug af kemikalier, prioritere de mest kritiske stoffer og afsøge nye løsninger, får I et bedre kemisk arbejdsmiljø, højere trivsel og et bedre omdømme som ansvarlig virksomhed. Vi hjælper jer med alt fra en kort temadag til konkret sparring og rundering på virksomheden.