PCB-undersøgelser i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune har med hjælp fra rådgivningsvirksomheden NIRAS JOBLIFE undersøgt syv bygninger for PCB, herunder en række skoler, børneinstitutioner og et ældrecenter.

Brøndby Kommune har med hjælp fra rådgivningsvirksomheden NIRAS JOBLIFE undersøgt en række af kommunens bygninger for PCB. Syv bygninger er undersøgt, herunder en række skoler, børneinstitutioner og et ældrecenter. Der blev ikke fundet PCB i to bygninger, mens der i fem andre er fundet mindre PCB – heldigvis ligger PCB-forureningen i alle tilfælde under Sundhedsstyrelsens laveste aktionsgrænse.

Brøndby Kommune har fået undersøgt syv bygninger for PCB-forekomster i indeklimaet med hjælp fra rådgivningsvirksomheden NIRAS JOBLIFE. De syv bygninger er: Børnehuset Strandbo, Brøndbyøster Skole (Lindelund), Børnehuset Tranebo, Børnehuset Nygård (Brumbassen), ældrecenteret Gildhøjhjemmet, Tjørnehøjskolen og Nørregård skole.

De syv bygninger er udvalgt, da de er opført eller ombygget i perioden 1950-77, hvor man brugte PCB i byggeriet, og fordi bygningerne har mange brugere. Byggerier med elementbyggeri og lette facadekonstruktioner er der, hvor man oftest finder meget PCB. Endelig har Brøndby Kommune tre søsterskoler, som er opført på samme måde med få års mellemrum, og der har kommunen valgt at undersøge Lindelund på vegne af alle tre, så resultaterne også dækker Langbjerg og Søholt.

PCB-forurening under Sundhedsstyrelsens aktionsgrænse

NIRAS JOBLIFE har udtaget prøver i bygningerne og derefter analyseret dem for PCB. NIRAS JOBLIFE har fokuseret på synlige bløde fuger i bygningerne, men også taget prøver af vægmaling samt gulv eller loft. På den måde forventer NIRAS JOBLIFE at fange primære kilder til PCB (især fuger), og samtidig vil det også vise sig, hvis PCB har bevæget sig over i andre materialer.

I Børnehuset Strandbo og på Brøndbyøster Skole (Lindelund) var der ingen PCB i de fysiske prøver. De andre fem viste PCB i fuger eller overflader. NIRAS JOBLIFE har derfor undersøgt luften i de fem bygninger, hvor der blev fundet PCB, og heldigvis ligger forureningen med PCB i alle tilfælde under Sundhedsstyrelsens laveste aktionsgrænse på 300 ng pr. m3 luft. Brøndby Kommune har derfor ikke umiddelbare planer om at foretage sig mere, men vil selvfølgelig fortsætte med at være opmærksomme på PCB.

“PCB er bestemt ikke noget, man skal ignorere, og det gør vi heller ikke i Brøndby Kommune. De nugældende grænseværdier er baseret på eksperternes nuværende viden. Hvis den viden ændrer sig, kan det være, at vi nogle steder skal gøre mere i forhold til de små mængder PCB, som er fundet. Det vil vi holde øje med, for det helt centrale er, at vi ikke skal have et farligt indeklima i vores skoler og institutioner.”

Vagn Kjær-Hansen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune.

Fakta om PCB

PCB er et ubehageligt stof, som ophobes i mennesker. Det meste PCB fås gennem vores mad, fordi PCB ophobes i fødekæden. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen får vi mest PCB fra fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter. Men er der PCB i en bygning – typisk i fuge-masse – kan man også optage det ved direkte kontakt med PCB eller ved at indånde luft med PCB i.
PCB er ikke akut giftigt. Hvis vi optager for meget PCB gennem hele livet, kan det dog på et tidspunkt blive farligt. Meget ophobet PCB i et menneske kan påvirke leveren, immunsystemet og nervesystemet, være hormonforstyrrende eller forårsage kræft.