Slut med gamle faresymboler

Få gode råd om at få styr på mærkningen af de kemiske produkter, og læs et historisk tilbageblik over mærkningerne siden 1843.

Efter mange år er det nu endegyldigt slut med at finde de velkendte orange faresymboler på kemikalieemballagers etiketter. Fra 1. juni 2017 blev det forbudt at sælge produkter med gamle orange faresymboler og fremover må kun de rød-hvide farepiktogrammer anvendes til mærkning af kemikalier.

Hvad betyder den nye mærkning for virksomheder, som bruger kemikalier?

Vi har samlet nogle råd til, hvad du kan gøre for at få styr på mærkningen:

Gennemgå kemikaliebeholdningen i alle afdelinger, rum, skabe, skuffer, lagre – både inde og ude – for at finde kemikalier med gammel mærkning.
Ryd op, og sørg for at bortskaffe alle kemikalier med gammel mærkning eller alternativt forsyn emballager med nye etiketter, som er udarbejdet efter de nye mærkningsregler.
Indhent nyt sikkerhedsdatablad for kemikaliet, hvis ikke leverandøren allerede har leveret et.
Revider arbejdspladsbrugsanvisningen.
Informer medarbejdere om de nye regler på arbejdsmiljøorganisationsmøder, tavlemøder, personalemøder eller lignende.
Undersøg, om der på grund af de nye mærkningsregler skal ændres i indkøbspolitik, procedurer for opbevaring, affaldshåndtering mv.

Kendskabet til den nye kemikaliemærkning når formentlig først ud i alle kroge af Danmark efter en rum tid, men forhåbentlig går der mange år, før reglerne for kemikaliemærkning ændres så gennemgribende igen.

Historisk tilbageblik på kemikaliemærkning i Danmark

Men hvornår begyndte man i Danmark egentlig at mærke emballagen for at advare forbrugere om farer ved kemiske produkter? Det var faktisk først med lov nr. 119 og bekendtgørelse nr. 305 fra 1961, at der blev indført regler om mærkning af kemikalier og krav til emballager. Lovens formål var at beskytte mennesker og husdyr mod forgiftning og sundhedsfare.

Eksempel på mærkning af kemikalier i henhold til regler fra 1961:

»Forsigtig — Farlig«

»Strafbart at opbevare sammen
med eller at omhælde i genstande,
der almindeligvis bruges til
drikkevarer, mad, medicin eller
hygiejniske formål. Skal opbevares
utilgængeligt for børn.«

Kravene til mærkning kom bl.a. på baggrund af en oversigt fra Sundhedsstyrelsen, der viste, at der årligt blev behandlet ca. 400 forgiftningsulykker i årene 1949-55 og 1957 på sygehusene, hvoraf ca. 10 resulterede i dødsfald. Mange af forgiftningsulykkerne skyldtes forvekslinger, og derfor blev der i 1961 også stillet strengere krav om forsvarlig emballage og opbevaring.

Nu var det ikke sådan, at der slet ikke fandtes en regulering af kemikalier sted før 1961. Efter flere forsøg på at regulere området, der startede allerede i 1877, blev en lov om gifte og andre for sundheden farlige stoffer vedtaget i 1931. Før 1931-giftloven fandtes en forordning fra 1796. Heri fastsattes forsigtighedsregler, der skulle iagttages og følges ved salg og handel med gift. På en plakat fra 1843 omtaltes nærmere bestemmelser i de gældende anordninger angående handel med gift, idet det dog kun drejede sig om 7 stoffer. For andre giftige stoffer skete der en vis regulering gennem apotekerlovgivningen (årene 1913 og 1914). Bl.a. måtte gift kun udleveres mod skriftlig rekvisition, forsynet med politiets påtegning om, ’at der intet vides til hinder for, at giften udleveres’.

Danmark blev medlem af de Europæiske Fællesskaber i 1973 og fra d. 1. maj 1976 gennemførtes i Danmark reglerne fra EF om klassificering og mærkning af kemikalier (stoffer og opløsningsmidler), og vi fik de orange faresymboler, risiko- og sikkerhedssætningerne. De gamle love fra 1961 om giftige og sundhedsfarlige stoffer og om bekæmpelsesmidler, blev endegyldigt erstattet af loven om kemiske stoffer og produkter i 1979. Henover årene ændredes og udbyggedes reglerne for kemikalier i stofdirektivet (67/548/EØF) og præparatdirektivet (99/45-EF). Og nu er alle de gamle mærkningsregler afløst af de nye mærkningsregler i CLP-forordningen. Se mere om CLP herunder,

FAKTA:

De Forenede Nationer (FN) vedtog i december 2002, at de ville anvende ensartede regler for klassificering og mærkning af kemikalier, kaldet GHS (Globally Harmonized System of classification and labelling of chemicals). Lige nu er GHS implementeret i 72 lande over hele verden fra Argentina, Bolivia, Brasilien eller USA, til EU, Schweiz, Gambia, Nigeria, Senegal, Zambia, Australien, Kina, Indonesien eller Philippinerne. De globale regler blev indført i EU-lovgivningen i 2008, hvor de findes i CLP-forordningen (CLP står for Classification, Labelling and Packaging of substances and mixtures).