Trivsel og sundhed går hånd i hånd i kampen mod stress

Joblife peger på, at virksomheder, som ønsker at bevare eller udbygge deres produktionsevne og at have medarbejdere i god trivsel, skal have fokus på minimum fem ting:

1. Fasthold det gode traditionelle arbejdsmiljøarbejde med fokus på at reducere belastningerne, hvilket allerede foregår mange steder. Herudover skal I arbejde på at styrke medarbejdernes ressourcer og tage et aktivt ansvar for medarbejdersundheden.

2. Tænk langsigtet, vær fleksibel og på forkant i forhold til de af jeres medarbejdere, der har reduceret arbejdsevne og reduceret trivsel. Gentænk jeres relation, som andet og mere end et ansættelses­forhold og vær villig til at strække jer langt for at fastholde medarbejderne.

3. Prioriter benhårdt … Prioritering er at forsømme i den rigtige rækkefølge, hvilket er en vigtig ledelsesopgave, det er ikke de enkelte medarbejdere som skal sidde med den opgave.

4. Hold fast i strukturerne og de gode vaner. I travle perioder er der risiko for at strukturerne skrider, at arbejdstiden udvides og pauser minimeres eller springes over. Det er disse strukturer, der giver energi og bidrager til, at vi kan bevare trivslen på længere sigt.

5. Virksomheder kan og bør arbejde målrettet på at udbygge medarbejdernes funktionelle, fysiske kapacitet, ved at arbejde målrettet med strategisk sundhed. Udover, at det ofte er sjove, sociale aktiviteter, så er det ofte også en virkelig god investering for virksomheden.

Arbejdstilsynet sætter med den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø øget fokus på psykosociale stress- og belastningsfaktorer, hvor de med den første tilhørende AT-vejledning, sætter fokus på ”Stor arbejdsmængde og tidspres”.

Og når man læser den seneste pressemeddelelse fra Topdanmark ”Travlhed i danske virksomheder fører til angst og depression”, så må det siges at være god timing. Af pressemeddelelsen fremgår det, at Topdanmark, i sammenligning med samme periode sidste år, oplever en stigning på 13 % i antallet af anmeldte psykiske skader på deres sundhedsforsikringer, hvilket især skyldes en 30 % stigning i antallet af henvendelser vedr. angst og depression. Herudover oplever Topdanmark pt en fremgang på 40-50 % fremgang i henvendelser fra danske virksomheder, som ønsker hjælp til at styrke medarbejdersundheden og trivslen.

Fra Arbejdstilsynets bekendtgørelse fremgår det, at arbejdet i alle led skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Endvidere at der ved arbejdets udførelse skal tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger, samt at der skal udvises særlige hensyn til særligt følsomme medarbejdere.

Ved stor arbejdsmængde og tidspres forstås, at der er ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed, så de ansatte arbejder intensivt og i højt tempo, uden tilstrækkelige muligheder for pauser til restitution i arbejdstiden, og/eller, at der arbejdes i mange timer, hvilket kan påvirke muligheden for restitution i fritiden.

Herved læner man sig op ad en af de gamle travere i organisationspsykologien; Krav-Kontrol-Ressource modellen og tanken om, at hvis man kan skabe balance, så løser problemerne sig.

Problemet er blot, at beregninger foretaget af danske forskere (1), viser, at hvis man helt lykkes med at eliminere en række arbejdsrelaterede stressfaktorer, som fx høje følelsesmæssige krav, uklare opgaver, stor arbejdsmængde og tidspres, mobning eller høj støj, så vil man ”kun” kunne reducere forekomsten af arbejdsrelateret udvikling af depressive symptomer og sygefravær med henholdsvis cirka 9 %., 5 %., 7% pct. og 6 %.

Er det så et argument for at give op – overhovedet ikke – det er et argument for en bredere og mere helhedsorienteret tilgang til at skabe trivsel og sunde virksomheder, som står på et fundament af sunde medarbejdere og en bæredygtig virksomhedskultur.

Fra AT-vejledningen fremgår det, at restitution er dér, hvor de ansatte genopbygger deres kræfter og energi både fysisk og mentalt. Her er der meget store individuelle forskelle i behovet for restitution, og hvor hurtigt man restituerer, hvilket bl.a. relateres til belastningen i arbejdet, medarbejdernes almene sundhed, sociale omstændigheder, livsstil, alder og meget andet. Hvad der er tilstrækkelig restitution, afhænger altså af, hvilket arbejde der udføres, og hvilke behov de enkelte ansatte har.

Her åbnes der op for, at man skal/bør tage individuelle hensyn, for at løfte den pligt, man er pålagt som virksomhed/leder mhp. at forebygge de negative helbredseffekter af stor arbejdsmængde og tidspres, og at disse hensyn ikke er isoleret til forhold i arbejdet, men også i forhold til den enkelte medarbejders forudsætninger og behov.

Her sniger begrebet arbejdsevne sig ind, hvilket defineres som balancen mellem personens ressourcer og kravene i arbejdet, hvor ressourcer bla. relateres til personens funktionelle kapacitet (især muskelstyrke (2)) og færdigheder i relation til det konkrete arbejde.

International forskning peger på en række faktorer, man ved, nedbryder arbejdsevnen, bl.a. fysisk inaktivitet i fritiden, reduceret muskelstyrke og udholdenhed, høj alder, overvægt, høje mentale krav i arbejdet, manglende kontrol i arbejdet, uhensigtsmæssige fysiske arbejdsforhold og hårdt fysisk arbejde.

I den vestlige verden kan vi se frem til en ældre og ældre arbejdsstyrke, og at vi bliver nødt til at fastholde det ”grå guld” længere for at have en tilpas stor arbejdsstyrke. Samtidig kan vi se, at folkesundheden generelt er nedadgående, og at flere og flere lever en passiv og usund livsstil, hvorfor man må kunne forvente nogle generelle udfordringer i vores fælles arbejdsevne, og at dette i sig selv kan komme til at udgøre en betydelig stressfaktor, da kravene i arbejdet, uagtet at de måske er de samme, opleves større, når vi har færre ressourcer at arbejde med (3).

Som nævnt i indledningen, bør virksomheder, som ønsker at bevare eller udbygge deres produktions­evne og at have medarbejdere i god trivsel, have minimum fem ting, som centrale indsatsområder:

1. Det traditionelle fokus på at løse de gammelkendte problemer er vigtigt og skal fortsætte, men det er utilstrækkeligt ift. at løse de udfordringer, virksomheder står med i dag. Der er behov for en to-strenget strategi, hvor man for det første sikrer sig, at der er et godt arbejdsmiljø i en traditionel forstand, og for det andet, at virksomheden tager et aktivt ansvar for medarbejdersundheden.

2. Vi bliver nødt til at finde mere fleksible måder at arbejde sammen på og at være en del af arbejdsfællesskabet på. Virksomheder skal være gode til at fordele byrden hensigtsmæssigt og at spotte medarbejdere med reduceret arbejdsevne og reduceret trivsel. Som en helt naturlig del af virksomhedens managementkultur skal de være villige til at strække sig langt, for at fastholde deres medarbejdere. Det handler ikke om, at man påkalder sig skyld ved at påtage sig et ansvar. Det er både god stil og god business at tage sig godt af sine medarbejdere og al forskning peger på, at det højner engagementet og styrker produktionsevnen.

3. Prioriter benhårdt. Prioritering er at forsømme i den rigtige rækkefølge. Strukturer jeres prioritering ud fra, hvor vigtige opgaverne er, og hvor meget de haster. For nogle brancher og opgavetyper kan det også være relevant at vurdere, hvornår en opgave er løst godt nok, ud fra en betragtning af ”hvad kan vi nøjes med?”

4. Hold fast i strukturerne. I travle perioder er der risiko for, at strukturerne skrider, at arbejdstiden udvides og pauser minimeres eller springes over. Det er disse strukturer, der giver energi og bidrager til, at vi kan bevare trivslen på længere sigt. Virksomhederne kan og bør arbejde på at udvikle en fælles kultur, hvor det er helt normalt at holde pauser i arbejdstiden, mhp. at det er muligt at restituere i arbejdstiden.

5. Virksomheder kan og bør arbejde målrettet på at udbygge deres medarbejderes funktionelle, fysiske kapacitet ved at arbejde målrettet med strategisk sundhed. Også her er der stærk evidens for, at det kan betale sig for virksomhederne, og at det faktisk kan være en overordentlig god forretning med et Return Of Investment på 4-5 kr. pr investeret krone. Gevinsterne ses bl.a. gennem øget produktivitet og arbejdsevne med helt op til 10 % og ved markante fald i korttidssygefraværet, hvilket ses ved en træningsindsats på bare en time ugentligt (4).