Maskinsikkerhed er afgørende for at sikre medarbejderes sikkerhed og tryghed, og derfor er det meget vigtigt at have styr på. Men selvom maskindirektivet har forbedret sikkerheden i maskinparken i Danmark, bruges der stadig maskiner, der ikke opfylder kravene, og som dermed kan udgøre en sikkerhedsrisiko og sundhedsmæssig risiko.
Maskiner kan være forkert indrettet mht. Afskærmning, støj, ergonomiske forhold mv., som på sigt kan påvirke og nedslide driftspersonalet samt vedligeholdelses- og rengøringsmedarbejderne.
Selv nye og CE-mærkede maskiner bliver i nogle tilfælde leveret, uden at maskinsikkerheden er på et acceptabelt niveau. Det kan føre til arbejdsulykker, sygefravær, produktionsstop, dårlig omtale, mistede ordrer og lignende.