Produktionsdirektør Mette Toft fortæller om deres deltagelse i projektet, som var støttet af Velliv Foreningen og arrangeret af Joblife:
Projektet foregik i ”Corona tiden”, hvilket betød, at forløbet blev lidt anderledes, end vi havde tænkt fra starten. Vi nedsatte en styregruppe, som var tovholdere i projektet, og vi valgte, at det var vores arbejdsmiljøudvalg, som skulle være tovholder på projektet. Herefter blev der lavet en nulpunktsmåling ved hjælp af et spørgeskema, som 75 % af medarbejderne besvarede.
Med hjælp fra Joblife uddannede Thise Mejeri alle sine teamledere og arbejdsmiljørepræsentanter i psykologisk sikkerhed og klædte dem på til at kunne facilitere workshops med deres medarbejdere. Alle afdelinger blev herefter indkaldt til en workshop, hvor der blev talt om psykologisk sikkerhed, og hvor der blev udviklet et spil, hvor medarbejderen igennem spillet skulle blive enige om, hvilke ord de ville have beskrev psykologisk sikkerhed for dem. Spillet bestod af 20 ord. De forskellige afdelinger brugte herefter ”deres ord” som en del af deres tavlemøder.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget ca. 1 år senere i forbindelse med den almindelige trivselsundersøgelse.
Som det ses af tabellen, hvor resultatet af den seneste undersøgelse ses i højre kolonne, så er der sket en forbedring på alle parametre i undersøgelsen.
Mette fortæller videre, at den største læring var at observere forskellighederne i virksomheden i form af de ord, der blev valgt af de enkelte afdelinger, og hvor vigtigt det er hele tiden at være opmærksomme på, at psykologisk sikkerhed er en variabel størrelse, som skal tilpasses. Det er også vigtigt at få lavet noget, der er praktisk muligt og gerne enkelt, så det er noget, der kan følges op på senere. Mejeriet valgte også at sikre, at deres spil gik igennem i hele virksomheden, så alle havde en fælles platform.
Vi fik via projektet en bedre uddannelse i emnet. Vi så også et resultat i form af forbedring i den psykologiske sikkerhed, og selvom det kan være svært at holde det i gang, fik vi det på dagsordenen på en enkel måde som kan leve via vores tavlemøder. Jeg tror, det er vigtigt, at man hele tiden tænker i enkle virkemidler, som vi kan holde i gang i en travl hverdag. Vi har besluttet, at de 9 spørgsmål som vedrører psykologisk sikkerhed skal være en del af vores trivselsundersøgelse, hver gang den afholdes.
Mette Toft, Produktionsdirektør
Thise Mejeri a.m.b.a. er et dansk økologisk andelsmejeri med ca. 72 andelshavere og har mere end 300 forskellige økologiske produkter – smør, ost, syrnede produkter og drikkemælk. Virksomheden har ca. 250 ansatte og er Danmarks næststørste økologiske mejeri.
Tag fat i Nis Kjær, som brænder for at fortælle om dette emne
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Haslegårdsvej 8-12
8210 Aarhus V
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5220 Odense SØ
Jupitervej 1
6000 Kolding