Mødet blev holdt hos Billund Vand & Energi A/S (Link til https://www.billundvand.dk/), hvor Steen Sørensen var vært. Dagen startede med et oplæg om arbejdsmiljøet på forsyningen, som har en velfungerende arbejdsmiljøorganisation, der arbejder tæt sammen med MED-organisationen. De mødes 4 gange årligt i AMO-organisation og løbende i de mindre arbejdsmiljøgrupper, der er opdelt i hhv. administration og produktion, så grupperne kan arbejde i dybden med deres specifikke forhold på udførende niveau.
Produktionsgruppens fokus lige nu er en sikker opførelse af en ny ”Industrimodtager tank” (beregnet til biprodukt fra industrien til deres biogasanlæg).
Selve tanken er en typisk betontank, som man kender fra landbruget som gylletank. Tanken skal have lavet en sikker adgang til service og inspektion af tanken samt have etableret en redningsmulighed. Der skal ligeledes udarbejdes driftsinstruktioner samt en opgradering af APV’en for området.
Udover at sikre arbejdet omkring modtagetanken arbejdes der i øjeblikket med kommunikation og adfærd samt besøgsfoldere til eksterne håndværkere/reparatører, hvor arbejdsmiljøgrupperne er involverede.
Seniorkonsulent Lasse Hartmann, Joblife deltog i en del af mødet med en solid indflyvning til, hvordan man hos forsyninger kan arbejde med arbejdsmiljøkoordinering og herunder Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) i forbindelse med anlægsarbejde.
Forsyningsbranchen har ofte små og mindre projekter, som har behov for en enkel arbejdsmiljøkoordinering – men selvfølgelig også de større projekter, som kræver en ekstra arbejdsmiljøkoordineringsindsats med uddannede arbejdsmiljøkoordinatorer.
Deltagerne blev udstyret med en skabelon til en enkel PSS, som flere af deltagerne straks ville gå hjem og sætte i søen på egne projekter.
Læs mere om arbejdsmiljøkoordinering
Netværket besøgte senere på dagen Billund Lufthavn for at hente inspiration fra en anden branche.
Arbejdsmiljøkonsulent Rikke Rasmussen tog imod netværket og fortalte om lufthavnens interne arbejdsmiljørejse, hvor destinationerne er ”Fra Bedende knæ” til ”Kampvalg”.
Bedende knæ og en hemmelig klub …
Inden arbejdsmiljølovgivningen blev ændret i 2010, bestod arbejdsmiljøorganisationen af 24 grupper med hver en leder og en arbejdsmiljørepræsentant. Det var en tung organisation, hvor man var tilbøjelig til at vente på, at andre ”gjorde noget”.
Derfor blev antallet af grupper reduceret, men med større grupper med én leder og 2 eller flere repræsentanter i hver.
Det blev besluttet med en formodning om, at det ville skabe mere dynamik i grupperne, hvilket det også gjorde i selve arbejdsmiljøorganisationen. Rikke kaldte organisationen ”Den hemmelige klub”, idet de øvrige ansatte i lufthavnen stadig ikke vidste, hvordan de kunne bruge deres arbejdsmiljørepræsentanter og dermed få glæde af deres indsatser – og man skulle stadig ”på knæ” for at få nogen til at stille op til valgene.
Kampvalg fra 24 små grupper til 8 super aktive grupper:
Lufthavnen har siden lavet indsatser for at gøre arbejdsmiljøet mere interessant og nærværende for både medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og for alle ansatte.
Der er ændret på afholdelse af møderne, hvor der nu holdes to årlige møder i den store arbejdsmiljøorganisation, hhv. et inspirationsmøde og den årlige drøftelse. Der holdes 4-5 årlige møder i arbejdsmiljøudvalget. Grupperne holder månedlige møder i eget område med deltagelse af den daglige ledelse – det giver pote og en masse godt arbejdsmiljø.
Alle arbejdsmiljørepræsentanter mødes 5 gange årligt med sparring, runderinger (også på tværs af afdelinger), vidensdeling og relationsopbygning – hvilket nok er den ene væsentlige årsag til, at der nu kan afholdes kampvalg.
Der er også sat fokus på kommunikationen, som har haft stor betydning ved gentagelse, gentagelse og endnu engang …. gentagelse. Siden 2014 har der bl.a. kørt kommunikationskampagner, hvor der de første år var nye opslag HVER uge, bl.a. ”Vi gør dét, vi siger” og ”Vi gør det … sikkert!”
Samtidig blev de ”3 K’er” indført med ord fremfor kontrol:
De 3 K’er er efterfølgende implementeret i stort set alle arbejdsområder i lufthavnen – det er fantastisk, når arbejdsmiljøværktøjer kan anvendes i andre arbejdsopgaver.
”Vi tror på, at arbejdsmiljø skal leve ude i afdelingerne – blandt alle ansatte – og ikke blot være et HR projekt, hvor vi sikrer, at skemaer er udfyldte”.
Citat: Rikke Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent
Morten Bay, Security Manager, ansvarlig for Ramp Handling, fremviste for netværket lufthavnens bagagehåndteringsanlæg, som er det ene af kun to anlæg af denne type i verden.
Anlægget ser ret enkelt ud og består af et transportbånd, som køres ind i bagagerummene, hvor bagagen manuelt bliver trukket ind på båndet. Bagagen transporters på båndet ud til en form for reol, hvor bagagen bliver fordelt. Denne løsning har reduceret den manuelle håndtering med minimum 2/3, hvilket virkelig er flot. Selvom anlægget ser enkelt ud for udenforstående, har det har været et langt træk at implementere brugen af systemet – men nu bliver der passet på både medarbejdere og bagage (som ikke længere ”kastes rundt”).
Rasmus Haugaard, funktionsleder i Fire & Rescue, gav efterfølgende et indblik i opgaverne i afdelingen, som spænder fra indsatser som First Responder ved fx brand eller andre alvorlige hændelser til baneinspektion – det er Fire & Rescue, der lukker banerne, hvis det fx er meget isglat eller voldsomt snevejr – og videre til at hjælpe passagerer med handicap ud og ind af flyvemaskiner (med en lift), hvis passagerbroen ikke bliver sat på maskinen.
En ansættelse i Fire & Rescue kræver, at man er i god fysisk form, og alle ansatte i afdelingen skal derfor aflægge en årlig fysisk prøve. De ansatte har adgang til træningsfaciliteter, som kan anvendes i arbejdstiden.
Arbejdsmiljønetværket Forsyning Vest oplevede, at det var virkelig interessant at se en arbejdsplads, hvor mange kommer som rejsende, hvor beregnet til biprodukt fra industrien til deres biogasanlæg).
der er styr på sikkerheden for både de rejsende og for de ansatte.
Bliv opdateret med nyheder
Tag fat i Gitte Helverskov Marcussen som brænder for at fortælle mere om denne nyhed
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Haslegårdsvej 8-12
8210 Aarhus V
Østre Havnegade 12
9000 Aalborg
Ove Gjeddes vej 35
5220 Odense SØ
Jupitervej 1
6000 Kolding