Ny bekendtgørelse om Systematisk arbejdsmiljø på vej – ingen revolution

Den nye bekendtgørelse samler APV og Arbejdsmiljøorganisationen, AMO og af ændringer ses, at APV’ens kortlægning (identifikation og vurdering) bliver til ”risikovurdering”, og kompetenceplaner udgår som en del af den årlige drøftelse – det er hovedessensen af en ny bekendtgørelse.

Den nye bekendtgørelse

To af de centrale elementer i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde bliver samlet i den ny bekendtgørelse:

1. Arbejdspladsvurdering
2. Arbejdsmiljøorganisationen

Den nye bekendtgørelse betyder, at Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed (som handler om arbejdsmiljøorganisationen) forventes at udgå, samt at Lov om arbejdsmiljø og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse revideres, så de passager om bl.a. APV, der indgår i den nye bekendtgørelse, udgår.

Ændringer i forhold til tidligere

Der er generelt ikke de store ændringer i forhold til tidligere, men der er dog præciseringer og omformuleringer, som skal bemærkes:

APV, arbejdspladsvurdering

De to første faser i APV samles i én fase. I dag står, at der skal foretages en ”identifikation og kortlægning” samt ”beskrivelse og vurdering”, men fremadrettet skal der foretages en ”risikovurdering”.

Intentionen med denne omformulering er, at man gerne vil styrke det forebyggende arbejde og sikre, at der følges op på kortlægningen, så den resulterer i konkrete handlinger.

Der skal fortsat laves en kortlægning, som en del af risikovurderingen, og der er metodefrihed, så APV’en kan være dynamisk med løbende kortlægning, som det praktiseres i nogle virksomheder i dag. Og der er fortsat krav om, at arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages.

Årlig arbejdsmiljødrøftelse

I forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er der i dag krav om, at den skal indeholde en drøftelse, der ”bidrager til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen”. Dette er nu ændret til ”arbejdsmiljøudvalget skal … drøfte den supplerende uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen”.

Med andre ord, så bortfalder kompetenceudviklingsplanen, men det væsentlige er, at man også fremover, som nu, skal drøfte behovet for supplerende uddannelse.

Den årlige drøftelse skal fortsat dokumenteres skriftligt.

Øvrige ændringer

Udover ovenstående er der en række mindre sproglige ændringer og præciseringer, der ikke forventes at få den store betydning.

Hvorfor en ny bekendtgørelse?

Hvorfor lave en ny bekendtgørelse for så lidt, kunne man spørge sig selv.

Baggrunden er, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i april 2019 indgik en aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Her blev forligspartierne enige om at nedsætte et midlertidigt AMO-udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter, eksperter og Beskæftigelsesministeriet. Udvalget fik i den sammenhæng til opgave at drøfte potentialet for et forbedret AMO-system.

Udvalgets arbejde resulterede i en række anbefalinger til det systematiske arbejdsmiljøarbejde, illustreret i denne model.

Udover den nye bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og samarbejde om arbejdsmiljø, anbefalede det midlertidige udvalg, at Arbejdstilsynet – med inddragelse af parterne – udvikler målrettet kommunikation, der beskriver denne tilgang til det systematiske arbejdsmiljøarbejde med udgangspunkt i reglerne.

Vi kan derfor forvente en ny AT-vejledning om systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Hvornår træder bekendtgørelsen i kraft?

Bekendtgørelsen er først i høring blandt parterne og i folketinget, og den forventes at træde i kraft pr. 1. april 2023. Der kan sikkert forekomme mindre justeringer af bekendtgørelse som følge af høringssvar, men der er på forhånd sikret et flertal for dens hovedindhold.

Læs høringsudgaven af bekendtgørelsen på høringsportalen.