Forside / Kvalitative og kvantitative kortlægninger, bl.a. til APV
Kvalitative og kvantitative kortlægninger, bl.a. til APV
Kortlægninger er med til at skabe indsigt i arbejdsmiljøet og kan være beslutningsgrundlag for forbedringer.
En professionel kortlægning kan omhandle alle arbejdsmiljøparametre som fx arbejdspladsvurdering, APV eller være mere specifik og afdække et enkelt område som fx trivsel, og den afsluttes med en rapportering, hvor resultaterne præsenteres, og som dermed kan give et unikt indblik i specifikke forhold. Og den kan dermed danne grundlag for målrettede prioriteringer og indsatser, der kan skabe værdi for både medarbejdere og virksomheden.
Kvalitative eller kvantitative kortlægninger
Kortlægningerne kan være enten kvalitative eller kvantitative som fx:
Kvalitative metoder
Interview af grupper eller enkeltpersoner
Dialogbaseret kortlægning for grupper
Walk and talk – metoden
Arbejdsmiljøgennemgang med interview af medarbejdere
Kvantitative metoder
Spørgeskema på papir
Spørgeskema elektronisk
Kvalitative kortlægninger
Ved de kvalitative metoder, som tit er dialogpræget, udvælges ofte et repræsentativt antal personer til kortlægningen, men der kan også være behov for i visse situationer, at alle medarbejdere indgår i kortlægningen.
De kvalitative kortlægninger benyttes ofte ved arbejdspladsvurdering, og der benyttes ofte tjekskemaer, der er målrettet den/de brancher, som virksomheden hører til.
Joblife har en række skemaer, som vi benytter, når vi bistår virksomhederne med en kortlægning.
Dialog APV er en meget benyttet metode, hvor man samler en repræsentativ gruppe medarbejdere for et område, og hvor man har en dialog om alle de faglige emner, som skal kortlægges. Her anvendes også ofte et APV skema. Mange vælger en anerkendende tilgang, så der også sættes fokus på de emner, hvor der er et godt arbejdsmiljø, og som man ønsker mere af. Ved dialogen får man emnet behandlet og mulige løsninger fundet, så processen er generelt ret givende for hele arbejdspladsvurderingen.
Joblife faciliterer ofte disse dialogbaserede kortlægninger, som også kan udføres helt eller delvis, som walk and talk, hvor deltagerne starter med gåture to og to, og senere samles i grupper for den videre dialog.
Benyttes arbejdsmiljøgennemgange med interview af medarbejdere, der mødes under gennemgangen, anvendes også et APV skema, som både kan indeholde tjekspørgsmål til en arbejdsmiljøgennemgang, men også alle de faglige emner, som en arbejdspladsvurdering skal indeholde for at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold afdækkes.
Joblife har en Quick-APV APP, hvor deltagerne i workshoppen svarer på et færre antal spørgsmål på deres smartphone, hvor resultaterne vises straks, og det kan dermed benyttes som dialogværktøj på møderne.
Afrapporteringen fra de kvalitative kortlægninger aftales med virksomheden individuelt, men bl.a. kan det ske ved indtastning i virksomhedens handlingsplansværktøj, via en rapport, notat eller på anden vis.
Ved den kvantitative kortlægning vælges oftere, at alle medarbejdere indgår i kortlægningen.
Denne metode gør det muligt både at have anonyme og ikke-anonyme besvarelser af et APV skema, og det er vigtigt, inden beslutningen heraf, at opveje fordele og ulemper.
De kvantitative kortlægninger benyttes ofte ved store medarbejdergrupper og/eller ved udvalgte kortlægninger som:
Arbejdspladsvurdering, APV
Trivselsmåling
Tilfredshedsanalyser, som fx medarbejdertilfredsundersøgelser, MTU
Mobning/uacceptabel adfærds-kortlægninger
Sikkerhedskulturmåling
Måling af den psykologiske sikkerhed
Helbredskontrol, fx ved natarbejde
Joblife har en række spørgerammer til de forskellige formål, som vi tilbyder i nogle standardspørgerammer, men vi tilbyder også, at virksomheden kan få tilrettet eller udvide spørgerammen med egne spørgsmål, ligesom det kan være virksomhedens helt egne spørgsmål, som vi benytter i kortlægningen.
Er der tale om en Arbejdspladsvurdering sikrer vi, at spørgerammen lever op til, at den omhandler alle de faglige områder og evt. også midlertidige arbejdspladser, så virksomheden kan leve op til de gældende regler.
Processen i en kvantitativ kortlægning
Vi varetager mest muligt for virksomhederne ved en elektronisk kortlægning.
Processen kan oplistes på flg. måde:
afklaring af spørgeramme, proces og tidsplan.
opsætning af spørgeramme som både kan være på dansk og engelsk.
opsætning af tekst til mails samt test af link.
udsendelse af link til spørgeskema samt påmindelsesmail. Kortlægningen lukkes typisk efter 2 uger.
analyse og udarbejdelse af rapporter i det antal som er aftalt – ofte en samlet rapport og afdelingsvise rapporter.
Rapportering af kvantitative kortlægninger
Ved anonyme kortlægninger laves alene rapporter, hvis der er 5 eller flere besvarelser pr. enhed for at sikre respondenternes anonymitet.
Hvis kortlægningen bliver gennemført på papir, indtaster vi resultaterne og rapporter generes på samme måde.