Med standard APV-kortlægning ved natarbejde tager vi os af det meste, så det er nemt for jer!
Den almindelige APV skal gennemføres min. hver 3. år, mens nogle brancher via overenskomster har aftalt en særlig nat APV, som skal gennemføres hvert år. Læs mere om kravene nedenfor.
Det vil være naturligt at lade kortlægning vedr. natarbejde indgå i den almindelige APV-kortlægning, når denne gennemføres, men der kan også være behov for at lave en særskilt APV-kortlægning ved natarbejde, da den laves med større hyppighed.
Standard APV-kortlægning ved natarbejde særskilt
Vi klarer det meste, når du vælger en standard APV til natarbejde.
Udover den særskilte APV-kortlægning om natarbejde, tilbyder Joblife at lave den almindelige APV-kortlægning inkl. spørgsmål om natarbejde. Her kan den samme spørgeramme om natarbejde tilvælges. Det kan være relevant at gøre hvert 3. år.
Kortlægning på anden vis end vores standard nat-APV
Hvis standardspørgerammerne ikke er det rette for jer, har vi flere andre muligheder. Natarbejde kan indgå i andre både kvantitative og kvalitative APV-kortlægninger. Kontakt os, så vi kan finde den bedste løsning for jer.
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret 2023 er der aftalt nye regler om natarbejde for alle virksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening, DA og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Kravene er udmøntet i forskellige overenskomster for de forskellige områder under DA, som omfatter 13 arbejdsgiverforeninger, som fx DI, Dansk Erhverv, GRAKOM, Danske Malermestre, Asfaltindustrien, Horesta m.fl.
Det er nødvendigt at finde de konkrete krav i hver enkelt overenskomst. Kravene tager udgangspunkt i efterlevelse af anbefalinger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA om natarbejde, som er:
Højest tre nattevagter i træk
Mindst 11 timer mellem to vagter
Højest ni timers varighed pr. vagt
Overholdes disse krav, så er der ingen krav om APV for natarbejde, men overholdes de ikke, så skal laves en særlig APV årligt.
Nogle parter har lavet en spørgeramme til den særlige nat APV. For DI/CO-I henvises til BFA-I. Læs mere her.
Processen
Vi klarer det meste for jer, når I vælger en APV-pakke hos os og kortlægningen er anonym.
Processen for en APV-kortlægning er:
Opstart
I får spørgerammen og procesbeskrivelsen
Data
I sender baggrundsdata til os
Spørgsmål sendes
Vi sender spørgerammen på mail til deltagerne
Reminder og status
Vi sender reminder til deltagerne og status på besvarelserne
Rapport
Vi sender rapporten /-erne
Hvem er Joblife?
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Landsdækkende, autoriseret arbejdsmiljørådgiver indenfor alle fagområder med fokus på at opnå resultater.
Vi er en landsdækkende
Vi har kontorer i Aalborg, Aarhus, Kolding, Odense og Allerød, hvorfra vi rådgiver virksomheder.
Samarbejdspartner
Ud fra den enkelte virksomheds behov og strategier bidrager vi med målrettede løsninger, der kan implementeres og forankres.
Mere end 40 års erfaringer
Rådgivningen bygger på ekspertviden i at skabe sikre og sunde arbejdspladser, som kan bidrage til et bedre og længere liv.